Comments

nye tanker og nye strøg – og om at finde sin malestil

farverigt maleri, abstrakt maleri

Som du måske har luret, så var én af grundende til, at jeg skulle ha’ tyndet ud i mine malerier, at jeg gerne vil udvikle mig i min malestil og prøve nye ting af i maleriet. Så det har jeg været igang med, bl.a. med disse malerier – eller brudstykker af malerier – som du ser her.

Jeg ved endnu ikke, hvad det skal føre til med malestilen i disse malerier. Det må blive en del af processen at finde ud af det. Ambitionen er at lave nogle mere rolige malerier med nogle større farvede flader, og derudover har jeg længe ønsket at integrere blå i mine malerier. Noget jeg hidtil ikke har været så godt til.

Dét med at udvikle sig i sin malestil er lidt en udefinerbar process, synes jeg. For mit vedkommende handler det dog om at prøve en masse nyt af uden at tænke for meget over, hvad det skal ende ud i. Det er altid en balance det her med, hvor meget man skal tænke over det, man maler, synes jeg. For når jeg går igang har jeg jo altid en idé om, hvilket malestil jeg ønsker at ramme – min egen vel at mærke – men når det er eksperimenterne, der skal styre processen, er denne idé knap så konkret. Og sådan skal det være, synes jeg. Alt for ofte har jeg haft helt klare definerede idéer omkring, hvordan et maleri har skulle ende ud – og ofte går det faktisk galt, fordi jeg har tænkt for meget over det på forhånd.

Indtil jeg har noget færdigt at vise, må I nøjes med disse brudstykker af dagens blå arbejde.

Moderne blå maleri

Maleri Mette Lindberg

 

Du kan for resten se, hvordan det færdige maleri i den nye malestil blev her. Jeg blev meget tilfreds med det, og det blev da også solgt kort tid efter, at jeg havde færdiggjort det. Jeg har siden haft en ambition om at lave flere malerier i samme stil, men har desværre ikke nået det.

Hvis du vil se, hvad jeg har til salg af malerier, kan du se det lige her.

MettesMaleri

Dette er din forfatter boks, hvor du skriver om dig selv, eller giver info om et eller andet. Du ændrer denne tekst ved at gå ind på "rediger min profil" oppe i højre hjørne. Rull lidt ned så finder du denne tekst.

There is 1 comment
  1. Mie

    SPÆNDENDE!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *