Comments

Krakelering i maleri

Sådan kan du opnå krakelering i dit maleri.

Når jeg hører ordet “krakelering” får jeg allermest associationer til noget med decoupage og maling af gamle afsyrede kommoder. Førstnævnte er jeg ikke særlig vild med, skal jeg ærligt indrømme. Decoupage er en teknik, hvor man klister en masse ting (fx servietter, glansbilleder og ugeblade) på fx en trææske, putter en masse decoupage- og krakelerings-lak på, og så har man ellers verdens flotteste æske til sine smykker….!!!! Hold nu op, jeg synes det er grimt. Og dog…hvis fokus er på processen i det og ikke det færdige resultat, så kan jeg gå med til det – for hvem vil ikke gerne sidde og finde en masse pæne ting, klistrer dem på noget og måske oven i købet få lov til at lege med glimmer? Men aldrig om jeg nogensinde skal ha’ en eller anden decoupage-sag stående i mit hjem. Og det kan jeg naturligvis tillade mig at sige, fordi jeg endnu ikke har fået børn, som kommer hjem med fine decoupage-dækkeservietter fra ‘børneren’.

Nå, det skulle jo egentlig handle om krakelering. Mere præcist: krakelering i maleri. Det er ikke en teknik, som jeg bruger bevidst, men nogen gange bruger jeg noget maling, som krakelerer. Det er bl.a. sket på det her maleri. Jeg havde en rest hvid spraymaling stående, som jeg tidligere har købt, fordi jeg skulle male en lampeskærm hvid. Spraymaling kan være fint at bruge i et maleri, fordi man undgår penselstrøgene. Så det gjorde jeg. Og det kom til at se ud, som I kan se på billederne ovenover.

Krakeleringseffekten kan være rigtig fin, synes jeg – dog i begrænsede mængder. Jeg er også ret vild med den matte overflade, som den hvide spraymaling har givet.

Jeg ved faktisk ikke præcis, hvorfor netop lige denne spraymaling krakelerer i maleriet. Det gjorde den jo fx ikke, da jeg malede lampeskærmen. Og jeg skal heller ikke kunne sige, hvorfor noget spraymaling gør og andet ikke. Måske er det for gammelt….!? Eller er der nogen, der ved det?

Jeg overvejer, om jeg skal prøve at investere i noget krakeleringslak eller -lim. Hvis nogen har erfaringer med at bruge det i malerier, hører jeg gerne om det.

God uge til jer.

MettesMaleri

Dette er din forfatter boks, hvor du skriver om dig selv, eller giver info om et eller andet. Du ændrer denne tekst ved at gå ind på "rediger min profil" oppe i højre hjørne. Rull lidt ned så finder du denne tekst.

There are 4 comments
  1. Hej Mette. Jeg har flere gange brugt noget krakelerings-halløj (kan ikke lige huske mærket, men hvis du er interesseret skal jeg finde det?!) Fx. som effekt på dette billede. (ved 5-tallet og længere oppe til højre under de hængende grønne cirkler) http://gallerilarsen.blogspot.dk/2013/05/glade-farver-pa-lrred-og-tr.html og sg på næste link hvor månen er lavet af neon orange ost (eller noget 🙂 ) http://gallerilarsen.blogspot.dk/2013/05/glade-farver-pa-lrred-og-tr.html

    Dét var lidt af mine erfaringer 🙂 🙂 ps Kan rigtig godt lide de billeder du har malet til din søster 🙂

    • Hej Anne-Mette. Tak for din besked og fordi du læser med. Jeg vil da gerne vide, hvilket mærke du bruger? Og er det nemt nok at arbejde med. Det er et vildt flot billede, du linker til. Er vild med farverne 🙂 Var det meningen, at du skulle linke til to forskellige billeder? For de to links du har sat ind er helt ens. Kan de passe, at den lak/lim du har brugt laver små krakeleringer, hvis du forstår? Jeg vil nemlig gerne have dem i stor størrelse, som på billedet herover. Men tak for dine erfaringer. Det var pænt af dig. Jeg blev også selv ganske godt tilfreds med malerierne til min søster. Og et gjorde hun heldigvis også. God dag til dig 🙂

  2. Du har ret…mine krakeleringer er “små”.Og det gik vist lige stærkt nok. her er dt andet link http://gallerilarsen.blogspot.dk/2012/11/krakeleret-mane-og-en-enkelt-maleklat.html
    Jeg har set en video fra bloggen jennibellie.blogspot på Youtube http://www.youtube.com/watch?v=r-_e_pNDvyU som også havde med krakeleringseffekt at gøre. mener hun blandt andet brugte helt alm. hvid lim. Håber du kan bruge det 🙂

    • Tak igen for links’ne. Jeg vil bestemt få set på den video. Kh. Mette

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *