Comments

“Imperfection” – En ny serie af uperfekte malerier

“There is a crack in everything – That’s how the lights get in”.

Sådan synger Leonard Cohen. Og hvor er det bare rigtig, hvis du spørger mig.

 

(Læs om min nye serie af malerier under billedet eller gå direkte til malerierne her >>)

Alle mine værker er præcis som vi mennesker. Uperfekte!

Min nye serie af malerier “Imperfection” handler om at finde det perfekte og det skønne i alt det, der ikke er perfekt.

Når jeg står foran et blankt lærred, er det helt perfekt. Alt er pænt og rent, og intet forstyrrer øjet. I processen føles det ofte som om, at alt det pæne og rene forsvinder, og jeg tvinger mig selv til at blive i denne proces af uperfekthed, for senere at træde et skridt væk fra lærredet og konstatere, at det er færdigt. Ikke perfekt, men færdigt, og præcis, som det skal være. For mine malerier er ikke perfekte. Præcis som mig. Og dig.

Særligt efter, at jeg er blevet mor, har jeg fundet ud af, at jeg først bliver den ”perfekte” mor, når jeg accepterer, at jeg er fuldstændig uperfekt. Det er simpelthen for stressende og umuligt for mig i længden at jage et glansbillede, som jeg er fuldstændig klar over ikke eksisterer.

Det er på en måde ret befriende at opdage. Ligesom det er befriende at slippe et maleri og konstatere, at det færdigt, selvom det er alt andet end perfekt.

Maleriet ender aldrig ud med det budskab, som jeg troede jeg skulle fortælle, inden jeg startede maleriet. Det ændrer sig og udvikler sig undervejs. Finder nye ståsteder og holdninger. Hvor fedt er det ikke lige?

Når så maleriet kommer hjem til dig, ved jeg med garanti, at værkets uperfekthed får helt nye dimensioner. Du tillægger maleriet en helt anden betydning, og det bliver således en del af dit uperfekte liv. Voila! Det er da smukt!

Jeg håber, at du vil tage godt imod mine nye malerier. Du finder dem her >>

Tak <3

/Mette

anstrakt billede i blaa nuancer

 

MettesMaleri

Dette er din forfatter boks, hvor du skriver om dig selv, eller giver info om et eller andet. Du ændrer denne tekst ved at gå ind på "rediger min profil" oppe i højre hjørne. Rull lidt ned så finder du denne tekst.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *