Comments

en lille decemberpause

Jeg har ikke været så meddelsom her på siden den seneste tid. Ej heller har der været super meget aktivitet i mit atelier. Jeg giver mit nye badeværelse skylden. Det har taget mange af mine ledige timer her på det sidste. Nu er det endelig ved at være færdig, og jeg glæder mig til at få tid til at male igen.

Jeg har i øvrigt bestemt mig for at holde lidt fri fra maleriet her i december, så der er tid til julehygge og fejring af et ret så skarpt hjørne. Dog er det ikke helt sikkert, at jeg kan holde mig fra det kæmpe lærred, som står inde i min stue. Lige nu ser det sådan her ud…

maleri blå og paMaleriet måller 180×180 og jeg kan på ingen måde få det ned i mit atelier. Så det bliver et meget omhyggeligt malet maleri uden for meget plasken og sjasken med maling – det går ikke oppe i stuen. Som I kan se, har jeg kastet mig ud i noget blå, hvilket jo ikke er én af mine hyppigt brugte farver. Spændende hvad det udvikler sig til.

For resten skylder jeg vist også et par billeder af alle de malerier, som jeg lige nu har udstillet. Dem lover jeg kommer på snarest.

Jeg håber, at I alle for en god december måned 🙂

MettesMaleri

Dette er din forfatter boks, hvor du skriver om dig selv, eller giver info om et eller andet. Du ændrer denne tekst ved at gå ind på "rediger min profil" oppe i højre hjørne. Rull lidt ned så finder du denne tekst.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *