Comments

derfor er børnestreger et hit

bfoto   photo3

Hvis du maler, kender du sikkert godt til den der lidt tilfældige streg, som ser rigtig godt ud i et maleri. Måske gemmer stregen sig under flere lag maling, eller også er den lagt på som finish i aller sidste lag. Præcis den streg synes jeg er svær at lave. Jo mere tilfældig, man prøver at få denne gyldne streg til at se ud, jo mere kunstig og kontrolleret bliver den.

Da jeg var på malerkursus sidste år, lærte jeg at nærme mig den tilfældige og barnlige streg ved at bruge venstre hånd. På den måde bliver det knap så kontrolleret og poleret. Jeg har også set eksempler på, at kunstnere simpelthen tager penslen i munden.

Jeg har nu fundet en ny løsning: børnestreger. Jeg har før haft min niece med i atelieret, hvor hun har fået lov at lave lidt på igangværende malerier, og den anden dag havde jeg besøg af to vakse drenge. Der gik ikke længe før jeg øjnede chancen til at udnytte deres talenter.

photo5   b2

photo7   photo6

Det er bare så skønt at opleve, hvor meget børn nyder processen i stedet for at tænke på det færdige resultat, som jeg alt for tit kommer til. Jeg øver mig i “bare” at male og nyde det, uden at tage hensyn til, hvordan det færdige maleri skal ende ud.

Jeg vil lade dette indlæg være en opfordring til alle jer, der siger, at I ikke kan male. Det kan I godt! Det bliver først svært, når man har et færdigt billede inde i hovedet af, hvordan maleriet skal se ud. I stedet skal man “bare” male og nyde det – præcis som de kære små 🙂

MettesMaleri

Dette er din forfatter boks, hvor du skriver om dig selv, eller giver info om et eller andet. Du ændrer denne tekst ved at gå ind på "rediger min profil" oppe i højre hjørne. Rull lidt ned så finder du denne tekst.

There are 4 comments
  1. Ja, Picasso brugte hele sit liv på at lære at tegne som et barn, har jeg hørt!!
    Det umiddelbare og uspolerede, det får vi aldrig rigtig tilbage igen… Men et tip fra min side kan være, at male/tegne med lynets hast! Prøv at male et billede på meget kort tid… udtænk en plan eller et motiv på forhånd. Noget som du ved med dig selv tager laaang tid at lave (timer eller dage), og lav det så på 5 eller 10 minutter i stedet! Det er bl.a. derfor at croquistegninger udført på kort tid tit får et helt andet liv end de lange studietegninger… synes jeg i ihvert fald ; )

    • mettesmaleri

      Ej, hvor sjovt. Det har jeg aldrig hørt om…altså det med Picasso. Tak for tippet. Det vil jeg da helt sikkert prøve. Kh. Mette

  2. charlotte

    man kan også med fordel male med et bind for øjnene – så blvier det ej heller så præsist….

    • mettesmaleri

      Det var da en god ide Charlotte. Det må jeg prøve

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *