Comments

Da Sofie var til maleundervisning hos mig…

Kom til maleundervisning i mit atelier

Som du sikkert ved, så får jeg engang imellem fint besøg i mit atelier i Silkeborg af kreative kvinder, som ønsker maleundervisning. Mænd er naturligvis også meget velkommen – der har bare ikke været nogen endnu 🙂

For nogen er det rarere at have mig ved deres side end blot at få maleundervisning online på mit 6-ugers online malekursus eller via mine undervisningsvideoer. Og andre vil gerne lære en masse på kort tid for derefter at tage hjem og arbejde videre, end de vil lære det for sig selv, mens jeg underviser på skærmen. Sådan havde Sofie det!

Efter maleundervisning hos mig skrev Sofie:

“Helt ny i det her maleværk, var jeg ret glad for at have Mette ved min side, og jeg blev guidet og fik en masse gode råd, som jeg har haft stor glæde af siden.

Da det er så nyt for mig at male, ville jeg gerne have noget undervisning, hvor jeg fysisk var i samme rum som den jeg fik undervisning af. Det er meget nemmere at komme i gang, synes jeg, det er mere motiverende for mig, og så får jeg lært mere på kortere tid.

Mette var meget tålmodig med mig og hældte det ene fif efter det andet ud af ærmet. Det, der var sværest, var at i stedet for at være i processen, var jeg mere ved målet; at det skulle blive et flot maleri. Og det hæmmede mig samtidig med at jeg skulle og skal lære, at det ikke skal være for pænt 🙂 Så selvom der er lang vej endnu, har det været det helt rigtige for mig med et besøg hos Mette og jeg kan kun anbefale at pakke sine pakkenelliker og tage turen til silkeborg og sætte en dag af.”

 

Elev til maleundervisning i atelieret hos kunstner Mette Lindberg

Sofie kom med toget helt fra Rungsted til Silkeborg med favnen fuld af lærreder og maling. Hun var klar til at lære en masse nyt.

Sofie har tidligere arbejdet med andre stilarter indenfor maleriet, men det abstrakte maleunivers har hun aldrig rigtig kastet sig ud i. Så nu skulle det være.

Kom til undervisning i akryl maleri i silkeborg

Som så mange andre, så skulle Sofie til maleundervisningen lige vænne sig til at slippe kontrollen og bare male uden at tænke for meget. Jeg ved godt, at jeg siger det tit, men det er – uden undtagelse – den ALLERstørste forhindring, som jeg oplever hos mine kursister.

Sofie kastede sig dog ud i det hele med stort mod. Hun havde gang i to lærreder, men koncentrerede sig mest om det ene, som hun stort set færdiggjorde. Jeg er meget imponeret over hendes fine resultat, som du kan se herunder.

Du kan læse mere om privat maleundervisning her, hvis det er noget for dig. Se også lidt stemningsbilleder fra privat maleundervisning i indlægget her.

Da Sofie var til maleundervisning

Færdigt maleri efter maleundervisning

 

 

 

 

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *