Comments

Billeder fra en kreativ workshop

Kreativ workshop på institution i Ikast

I september måned var jeg på besøg hos en institution i Ikast, som havde inviteret mig til deres personaledag. De ønskede en kreativ ryste-sammen-aktivitet samtidig med, at de kunne lære nogle kreative teknikker, som de kan bruge med deres borgere i institutionen.

I tre hyggelige – og ikke mindst produktive – timer kastede de sig over maleriet på imponerende vis. Jeg tog dem med igennem alle maleriets faser, step-by-step. Vi skiftede mellem, at jeg forklarede og demonstrerede, og at de malede selv.

Pædagogerne fik dels lavet en mindre maleri hver især, men også nogle større malerier i fællesskab til at udsmykke deres institution.

Læs mere om kreativ workshop for virksomheder

Kom til kreativ workshop med billedkunstner Mette lindberg

Male workshop med kunstner Mette Lindberg

Det var en fantastisk kreativ workshop, hvor pædagogerne kastede sig ud maleriets kreative univers og brugte de teknikker, som jeg lærte dem. Jeg havde en rigtig god dag, og det er jeg sikker på, at de også havde.

Det sagde de om male workshoppen…

“Mette har en god intuition. Hun formår at komme godt rundt om kursisterne. Ser hurtigt hvis en kursist tøver lidt og har brug for lidt hjælp til at komme videre. Man føler sig godt tilpas i Mettes selskab og hun tager sig rigtig godt af nybegynderne”.

“Mette var god til at introducere forskellige teknikker og hun gjorde meget ud af at fortælle hvilke muligheder de forskellige teknikker kunne bidrage med i forhold til kreative processer”.

Billedkunstner Mette Lindberg laver kreativ dag for virksomheder

“Fedt at smide akkuratessen – tingene behøver ikke være i orden fra starten af og se flot ud. Det har givet andre vinkler på processen”.

Hvis din virksomhed pønser på en kreativ workshop, kan jeg strikke det sammen præcis, så det passer jer. Det kan du læse mere om her.

En kreativ workshop kan have flere formål. Det kan være alt fra teambuilding, julefrokost- eller ryste-sammen-aktivitet, udsmykning af virksomheden m.m. Kontakt mig og lad os tage en snak.